7) meningen med tilværelsen;

8) kilden til transcendent viden og visdom;

(b) skikke, der indbefatter underkastelse, ærefrygt eller gudsdyrkelse;

(c) det kollektive eller gruppekarakteren i det religiøse liv.

Selvom årsagssammenhænge sjældent er indeholdt i definitionerne af religion, er “et eksperimentelt møde med det åndelige” ofte antydetmellem linierne. Konsekvenser og funktioner af religion beskrives som følger:

(a) opretholdelse af et moralsk samfund;

(b) skabelsen af identitet i gruppen og/eller personligt;

(c) en orienteringsramme;

(d) et menneskeligt konstrueretunivers, der giver mening;

(e) Forsikring og fortrøstning i muligheder hjælp og frelse.

Religion angiver altid normer, men da hver enkel religion er forskellig fra andre, forsøger moderne eksperter inden for religionssociologi og religionssammenligning at diskutere det normgivne, uden selv at blive bundet heraf.

Mangfoldigheden inden for trosmønster, ritualer og organisation er dog således, at enhver definition af religion er nødsaget til at gå meget vidt for at omfatte alle de manifestationer af religion, som kendes.