Fra midten af dette århundrede har man kunnet observere en fornyet interesse for religiøse fænomeners forskelligartede udtryk. Denne interesse skyldes:

* fremgangen for eller udviklingen af nye religioner, især i USA (f.eks. Hare Krishna, Scientologi Kirken, the Mission of Divine Light);

* allerede eksisterende religioners udbredelsen til nye geografiske områder (så som visse østlige religioner i USA og Europa, Pinsekirken, Mormonerne og Jehovas Vidner fra USA til Sydamerika og Europa, Santeria fra Cuba til USA og lande i Centralamerika, og Umbanda fra Brasilien til Uruguay, Paraguay, Argentina, Chile og i mindre udstrækning til USA og Europa);

* “genoplivningen” af de etablerede religioner (så som i de karismatiske nyskabelser inden for evangelismen og katolisismen, fremkomsten af spiritistiske katolske grupper o.s.v.) og

* fremkomsten af en omfattende, ikke centraliseret åndelig subkultur (omfattende det, der er blevet kaldt New Age).

Interessen for den forskelligartede religiøsitet genoplivede gamle diskussioner indenfor samfundsvidenskaber, hvilket resulterede i nogle mere præcise definitioner af religiøse fænomener. Forskellige grupper af samfundsvidenskabsmænd har været fortalere for forskellige typer af definitioner, som ofte har svaret til deres umiddelbare teoretiske interesser.