Og i et videre perspektiv søger Scientologi gennem den åndelige frelse af individet den endelige forvandling: en civilisation uden vanvid, uden kriminelle og uden krig, hvor de dygtige kan have fremgang, hvor ærlige mennesker har rettigheder, og hvor mennesket frit kan hæve sig til større højder.
I den ene eller den anden form har alle store religioner haft håbet om åndelig frihed en tilstand fri for materielle begrænsninger og lidelser. Scientologi tilbyder en meget praktisk måde at nå det åndelige mål på. Om dette emne skriver L. Ron Hubbard: I umindelige tider har religionens mål været frelsen af menneskets sjæl. Mennesket har gennem mange metoder forsøgt at finde vejen til frelse. Det har haft det uforgængelige håb, at det en dag på en eller anden måde ville blive frit. Hubbard fortsætter: Og her, efter disse tidsaldre af sorg og lidelse, efter forfærdelige krige og katastrofer, lever håbet stadig og med dette håb fuldbyrdelsen.
Håbet efter sådan en frihed er således ældgammel, men det som Scientologi foretager sig for at nå denne frihed, er nyt. Og de teknologier, gennem hvilke Scientologi kan frembringe en ny eksistenstilstand i mennesket, er ligeledes nye. En forståelse af denne lære kan illustrere, hvorledes Scientologi hører hjemme i verdens religiøse og åndelige traditioner.