Naturligvis har Scientologis hurtige fremkomst på verdens stadigt skiftende religiøse arena, fået mange til at spørge, hvilken slags religion den er, hvor den står i forhold til andre trosretninger, og på hvilke områder den er forskellig fra den. Hvad forstår religionen ved Det Højeste Væsen og livets åndelige aspekter, der går ud over denne midlertidige verden, og hvilke aktiviteter af social og samfundsforbedrende form deltager scientologer i?
For at kunne tilvejebringe et klart og objektivt synspunkt på disse spørgsmål, bad Kirken en række førende religionseksperter om at samle og sammensætte teksten til de følgende kapitler. Så det, kirken fremlægger i denne bog, er resultatet af de mest omfattende studier og analyser, der nogensinde er gennemført om religionen.
I forsøget på at besvare disse spørgsmål har forfatterne til denne bog også behandlet de mere grundlæggende spørgsmål angående religion som sådan: Hvad er religion? Som en forfatter bemærkede: “Hvis man i en søgen efter den oprindelige definition af religion undersøger lærebøgerne fra ophavsmændene til den kristne kirke og de lærebøger, der skrevet af de betydningsfulde personligheder inden for teologien, vil man blive skuffet”. Han tilføjer, at indtil religionen bliver draget i tvivl udefra, betragter folk deres egen religion som helt indlysende, og de ser derfor ingen grund til at have nogen definition af den.